Sådan bruger du venetiansk puds i vådrum
Har du nogensinde tænkt over, om man kan bruge dekorativ spartelmasse som venetiansk puds, tadelakt eller microcement i en bruseniche?
Det korte svar er: Ja, det kan man godt.
Hvis du er træt af fuger, der samler skimmel og snavs, så kan en pudset overflade være et stærkt alternativ til fliser. Du får en ensartet overflade uden samlinger, og det gør både rengøring og vedligeholdelse langt nemmere.
Det kræver dog, at arbejdet bliver udført korrekt. En bruseniche er et af de mest belastede områder i hjemmet, og her stilles der høje krav til både materialer og udførelse. Til gengæld kan du opnå et resultat, der både er flot, slidstærkt og holder i mange år.


Puds i bruseniche kræver det det rigtige setup
Kalkbaserede pudstyper som venetiansk puds kan give et eksklusivt og minimalistisk udtryk i badeværelset. Samtidig er det en naturlig og diffusionsåben løsning.
Men der er også udfordringer:
Brusenicher er konstant udsat for vand og har ofte begrænset ventilation. Det kan give fugtproblemer og i værste fald skimmel, hvis ikke systemet er opbygget korrekt.
Så med den rigtige opbygning og behandling kan du altså sagtens få en løsning, der fungerer i vådrum – også i de helt våde zoner.
Vælg den rigtige puds til opgaven
Ikke alle pudstyper egner sig til vådrum. Her er de mest relevante:
-
Hydrocement (kommer snart)
Som vores primære løsning til vådrum er Hydrocement særligt velegnet til hele bruseområdet. Den mineralske og vandafvisende belægning giver en slidstærk og pletresistent overflade. Også i selve brusebunden. Vandet lægger sig på overfladen, men trænger ikke ind i materialet.
-
Pastellone
Giver et flot, ensartet look og fungerer godt på både vægge og gulve. Dog ikke ideel til brusebund, hvor belastningen er størst.
-
Marmorino
Giver et klassisk og elegant udtryk. Velegnet til vægge, men kræver korrekt behandling og forsegling.
-
Tadelakt
Traditionel kalkpuds med vandafvisende egenskaber. Kræver erfaring og korrekt teknik for at fungere optimalt.
Vigtigt: Kun Hydrocement må anvendes i brusebunden. Vælger du en anden type spartelmasse, må den kun bruges på væggene i bruseområdet – ikke i selve brusebunden.


(Stucco Italiano Marmorino Medium)


(Stucco Italiano Tadelakt)
Lav en korrekt afslutning mod brusebunden
Overgangen mellem væg og brusebund er et kritisk punkt. Her samler der sig ofte fugt og snavs, hvis vandet ikke bliver tørret væk eller fjernet efter hver brug. Derfor er det typisk her, problemerne starter.
Derfor anbefaler vi at lave en skyggefuge.
Den sørger for, at vandet ledes væk fra væggen og ned i afløbet, i stedet for at blive liggende i samlingen og samle fugt over tid.
Sådan gør du:
- Sørg for, at væggen overlapper brusebunden en smule indvendigt
- Lav enten en lille rille eller en opbygning langs kanten
- Montér profiler i rustfrit stål (L- og U-profiler)
- Forsegl med silikone og armer med glasfibernet
Det giver en holdbar, tæt løsning og et langt pænere resultat visuelt.


Klargøring af underlag er afgørende
Underlaget skal være både stærkt og fleksibelt. Mange vådrum er opbygget med vådrumsmembran, og det kan give problemer på sigt ved brug med spartelmasse i vådrum.
Membranen er ofte for blød, og det kan føre til revner i pudsen.
Sådan løser du det:
- Påfør en fiberforstærket puds (fx Flexmørtel S1 fliselim)
- Armér derefter med glasfibernet omkring armaturer og udsatte områder
- Læg endnu et lag fibernet over hele fladen
- Sørg for, at det hele er fuldstændigt tørt, før du går videre
Det giver en stabil base, som pudsen kan arbejde på.
Vandtætning er den vigtigste del i brusenicher
Når pudsen er lagt, skal den beskyttes korrekt. Ellers risikerer du hurtigt misfarvninger, fugt og skimmel. Den eneste måde dekorativ spartelmasse fra Stucco Italiano kan bruges i vådrum er med en rigtig god forsegler.
Sådan gør du:
- Start med en PreSealer, som forbedrer vedhæftning og sikrer, at man ikke laver striber i forseglingen, hvilket let kan ske på sugende overflader.
- Påfør derefter 2 lag PU1C (områder ved konstant vandpåvirkning eller fugt skal have PU2C)
- Første lag må gerne være lidt tyndere, så det trænger bedre ind
Det er denne behandling, der gør forskellen mellem en løsning, der holder i vådrum, og en løsning der ikke gør.
Til gengæld er det endelige udseende fantastisk flot og er virkelig det ekstra arbejde værd.
Særligt udsatte områder
Der er to steder, hvor du skal være ekstra grundig:
Omkring armaturer
Læg silikone bag rosetter, så vand ikke kan trænge ind bagved.
Overgang til brusebund
Sørg for korrekt tætning, enten med skyggefuge eller silikonefuge.




Resultatet: En bruseniche uden fuger
Når du udfører arbejdet med dekorativt puds i vådrum korrekt, får du en bruseniche med en ensartet overflade helt uden fuger, hvor snavs og skimmel ikke får samme mulighed for at samle sig. Det gør både rengøringen nemmere og resultatet langt pænere i længden. Samtidig får du et visuelt stilrent og moderne udtryk, som flere og flere efterspørger i dag.
Det kræver lidt ekstra forarbejde og fokus på detaljerne undervejs, men til gengæld får du en løsning, der både er holdbar, funktionel og værd at nyde hver dag.


