Sådan anvender du fugefræserstifter sammen med en vinkelsliber

Til fugeudkradsning af blødere fuger (cement- eller kalkhydrauliskbaserede) anbefaler vi at bruge fugefræserstifter på din vinkelsliber. Her hos Murergrej.dk har vi valgt at tilbyde fugefræserstifterne fra OSM, som er lavet af hårdmetal og derfor kan modstå slidtagen fra mørtlen.

Vinkelslibere med fugefræserstifter er let at kontrollere for en uøvet sammenlignet med en diamantklinge. Specielt når man skal fjerne studsfugen.

Ved hårde fuger (funktionsmørtel) anbefaler vi, at man bruger massive eller sandwich diamant klinger. Du kan læse mere om vores klingesortiment ved at klikke her <indsæt link sider om fugefræser klinger>

Når man skal vælge fugefræserstifter, er der 3 dimensioner, som du skal tage i betragtning.

Længde
Diameter
Antal skær

Vælg altid længde efter udfræsningsdybden

Først og fremmest er arbejdslængden på stiften afgørende. Stifterne fås i 26 mm, 35 mm og 47 mm. Sammen med en fugefræsersål kan du trinløst indstille fræsedybden til lige præcis den dybde, som du ønsker.

Bemærk at der også findes længere musejern 60 mm og 120 mm. Musejern anvendes til udkradsning, hvor en dybere fræsning er påkrævet eksempelvis ved sætningsskader, reparationer efter murbier eller omkring vinduer og døre, hvor man har stor gavn af den længere fugefræserlængde.

Se hele programmet med fugefræserstifter her.

Og Ikke mindst så findes der også en 120 mm stift, som er udviklet til at fræse hele fugen ud, hvor man f.eks. skal fjerne en beskadiget mursten. Med en murstenfjernerstift kan du udkradse fugen rundt om en mursten på under 30 sekunder. 

Vælg altid en diameter 1-2 mm smallere en fugebredden

Den anden dimension, som du skal være opmærksom på, er diameteren på stiften. Du skal vælge en stift der er ca. 1-2 mm smallere end selve fugen. Du sikrer dig, at alt fugematerialet er fjernet ved at føre vinkelsliberen langs den underliggende sten på fremadbevægelsen og langs den øvre sten på tilbagebevægelsen. Derved sikrer du, at der ikke sidder fugerester tilbage på stenene, som forhindrer en ordentlig binding af det nye fugemateriale.

Se hele programmet med fugefræserstifter her.

Vælg altid så mange skær som muligt

Den tredje og sidste dimension, som du skal tage i betragtning ved valg af fugestifter er antallet af skær. Vi anbefaler altid at vælge så mange skær som muligt på fugefræserstiften. For det første vil flere skær kunne arbejde sig hurtigere igennem fugen og fjerne mere fugemateriale, og du kommer derved til at arbejde mere effektivt. For det andet vil du også skulle bruge færre stifter jo flere skær, du anvender til den samme

mængde fugemeter. Sluttelig vil en fugefræserstift med flere skær være mindre hakkende og derved give en roligere bevægelse og være mindre anstrengende at arbejde med.

Se hele programmet med fugefræserstifter her.

Nedenfor finder du et samlet overblik over leveringsprogrammet for fugefræserstifter, musejern og murstensfjerner:

Anvend fugefræsersål mod støvgener og til at sikre en ensartet fræsedybde

Vi anbefaler, at man altid anvender en fugefræsersål, selv til de mindre opgaver. Med sålen sikrer man først og fremmest, at man ikke bliver udsat for den støv, der altid opstår ved arbejdet. Det forudsætter naturligvis, at man har tilkoblet en egnet støvsuger. Den anden opgave, fugefræsersålen løser for dig, er, at den sikrer en ensartet fræsedybde hele tiden, den gør det simpelthen umuligt at fræse for dybt, hvis den er indstillet korrekt ved arbejdets start.

Se vores komplette program med fugefræsersåle til fugefræserstifter.

Vinkelsliber med fugefræserstifter og fugefræsersål

Kundeservice:

Få mere rådgivning til valg af værktøj og materialer til dit omfugningsprojekt.
Kontakt vores kundeservice:


Åbent mandag - fredag fra 8.00 - 17.00

eller

Kontakt vores kundeservice

Vil du læse mere? Andre læste også....

Trænger fugerne til udskiftning? Læs mere.

Påføring af mørtel

Valg af mørtel til murværk