Kender du til terrazzogulve?

Vil du vide mere, kan du her læse om, hvorfor du skal vælge terrazzo som gulvbelægning,

fordele og ulemper, og hvorvidt det er muligt, at du selv kan lægge dit eget gulv.


Hvad er Terrazzo?

Terrazzo er en unik og smuk støbning, der har været populær i årtier. Denne tidløse og alsidige belægning består originalt af cement, marmorpulver og marmorskærver i forskellige størrelser, der enten kan være tilfældigt sammenblandet eller sirligt lagt som mosaik for at skabe et spektakulært mønster.

Du kan også tilsætte glasskærver i forskellige farver for at give et mere moderne udtryk.
Herefter bliver overfladen slebet blank og til sidst forseglet, så du står tilbage med et smukt, interessant og næsten uopslideligt materiale.

Du kan lave mange forskellige ting med terrazzo, bland andet diverse møbler og krukker, men i dette blogindlæg fokuserer vi på det som et designvalg til gulvbelægning.

Hvorfor skal du vælge terrazzo?

Der er mange fordele ved at vælge terrazzo som materiale til dit nye gulv.
Først og fremmest er det pænt at kigge på og du kan tilpasse det, præcist som du vil have det. Du kan selv vælge mønster, størrelse af sten og farver, så det bliver tilpasset til din helt egen personlige stil.

For det andet, så er terrazzogulve en ensformig overflade, som er ekstremt hårdfør og hverken har revner eller fuger, hvis du lægger det korrekt. Derfor kan du også anvende det i et vådrum, hvor du kan skabe et helt tema på dit badeværelse.

Det kan desuden også anvendes både indendørs og udendørs, og tåler mere slitage end de fleste gulvmaterialer. Det kræver pleje ind i mellem, men det er nemt at vedligeholde cirka en gang om måneden med en egnet sæbe.

Fordele-terrazzo_1

Fordele ved terrazzo

Der er flere fordele ved at vælge et terrazzogulv til din bolig. Først og fremmest er det en gulvtype, som har en bestemt karakter og træder frem i boligindretningen.

Du kan selv være med til at bestemme dens farve, mønstre eller hvilke spil det skal give. Det er dermed kun din egen fantasi, der sætter grænser for, hvordan du kan få det til at se ud.
Det gør også, at det er lettere at indrette din bolig, når du selv kan præge gulvets karakter i denne grad.

Det er som sagt uden fuger og revner, så du har en modstandsdygtig overflade, som godt kan tåle vand. Det betyder, at det er en gulvtype, der er beregnet til at kunne være i et køkken eller badeværelse.

Der er faktisk flere gode eksempler på badebassiner, der er blevet designet med terrazzo.

Det er en gulvtype, der er hårdfør. Det vil sige, at hvis du lægger det korrekt eller får en professionel gulvlægger til at udføre opgaven, kan du forvente, at det er et gulv, der kan holde gennem de næste generationer.

En anden stor fordel ved at vælge det til din bolig er, at det er en gulvtype, der er let at vedligeholde og genopfriske. Du skal derfor ikke forvente en større regning i budgettet til vedligeholdelse på samme måde som ved et trægulv.

Fordele-terrazzo_1
Ulemper-terrazzo_1

Ulemper ved terrazzo

Det er selvfølgelig ikke kun fordele, du skal være opmærksom på, når du skal vælge et gulv til din bolig. Der er også et par få ulemper, som du bør tage med i din vurdering.

Selvom det er en gulvtype, der er let at vedligeholde, skal du være opmærksom på, at du ikke må anvende kalkfjerner på et terrazzogulv. Det vil sige, at hvis du vælger at lægge det på dit badeværelse, er det vigtigt, at der ikke er for meget kalk i vandet.

Hvis du bruger kalkfjerner på et terrazzogulv, kan det nemlig ødelægge overfladen, og det vil derfor kræve, at gulvet bliver udskiftet eller repareret af en professionel fagmand.

Herudover skal du forvente, at et det er i den dyre ende, selvom det ikke er det dyreste gulv på markedet. Du skal derfor forvente, at terrazzogulve ikke er den billigste løsning, når du skal have lagt nyt gulv.

Til gengæld er det en gulvtype af høj kvalitet og som er enorm slidstærk. Du skal derfor ikke bekymre dig om mærker fra spisebordsstole, eller hvis der skulle blive spildt noget på gulvet.

Kan jeg lægge et terrazzogulv selv?

Både ja og nej. Med den rigtige viden, det rette værktøj og materialer, så burde du kunne lægge dit eget terrazzogulv. Det kræver dog stor tålmodighed, da det indebærer mange timers slibning af gulvet.


Først og fremmest er det vigtigt at have et helt lige og rent underlag, hvor det skal lægges.


Vi anbefaler at bruge beton eller et lignende materiale, der ikke bevæger sig over tid.


Hvis du arbejder på større arealer, er det en god idé at opdele gulvet i felter og derefter lægge lister mellem felterne. Dette hjælper med at forhindre, at felterne bliver for store og mindsker risikoen for, at gulvet revner. Du kan eksempelvis lave felterne med messingskinner som lister, hvilket vil give dit færdige gulv et unikt udseende.


Efter blandingen er blevet fordelt, skal det have tid til at tørre. Det er vigtigt at få afdækket din terrazzo med plastik efter den er lagt ud. Dette er for at forhindre vandfordampning, så der ikke sker en udtørring. Hvis støbningen tørrer for hurtigt, kan det påvirke styrken af det færdige resultat.


OBS: Du må ikke blande mere vand i blandingen, hvis det tørrer for hurtigt. Hvis det er udtørret, skal du hellere lave en ny blanding. Vi anbefaler at lave mindre blandinger, så du kan nå at lægge det, inden det når at tørre. Som regel har du ca. 30 minutter før tørringsprocessen sætter ind.


Lidt stof til eftertanke

At bruge terrazzo kan være en spændende og belønnende opgave for en gør-det-selv entusiast. Dog kræver det omhyggelig forberedelse, korrekte blandingsforhold og jævn fordeling af overfladen, samt tid og tålmodighed til slibning. Det er en længere proces med mange steps, så hvis du er usikker på noget, eller har et større projekt, så kan det være en god ide at kontakte en professionel fagmand for assistance.

Uanset om du beslutter dig for at gøre det selv eller søge professionel hjælp, så vil et terrazzogulv helt sikkert tilføje et unikt og stilfuldt udtryk til dit hjem eller arbejdsområde.

Gør dig klar til at nyde det smukke og tidløse terrazzo i mange år fremover. Grib chancen nu!


Mangler du informationer? 

Fandt du ikke de svar som du havde brug for, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til vores kundeservice på tel +45 7260 6630 eller mail info@murergrej.dk. 

kundecenter_small