Marlon NHL3.5 mørtel 0-1mm 1:2,5 (KKh 35/65/500)
varenummer: 725201-20
Antal af paller: 0
Totalpris :
Om
NHL3,5 mørtel 0–1 mm 1 : 2,5 er den mest anvendte mørtel til tyndpudsning, filtsning og vandskuring. Den efterlader en flot, cremefarvet finish, som kan stå som den er eller efterbehandles med kalkmaling eller silikatmaling – alt efter ønsket udtryk.
Murværk behandlet med denne type mørtel får et smukt og levende udtryk, og overfladen fremstår naturlig og ensartet.
Brug
Ved vandskuring og filtsning er det vigtigt ikke at påføre for store mængder mørtel ad gangen. Mørtlen skal trækkes godt ud på murværket med et stålbræt for at sikre korrekt hæftning og struktur. Til filtsning anvendes et let fugtet filtsebræt – mørtlen må ikke vædes yderligere op under brug, da det kan fjerne både kalk og farve fra overfladen og give et ujævnt eller skjoldet resultat.
Leder du efter en mørtel til indendørs eller udendørs murværk, der giver en flot, ensartet overflade med karakter og dybde, er denne mørtel et sikkert valg. NHL3,5 0–1 mm 1 : 2,5 er et populært valg til både restaureringsarbejde og moderne facaderenovering, hvor håndværksmæssig præcision og finish er i fokus.
Tekniske specifikationer
Hydraulisk kalkmørtel – receptmørtel type F iht. DS/EN 998-1
Blandingsforhold:
1 del NHL3,5 til 2,5 dele sand (kkh35/65/650)
Vandtilførsel:
20 %, svarende til omkring 5 liter pr. 25 kg tørmørtel
Forbrug:
Ca. 1,8 kg/kvm pr mm. lagtykkelse
Holdbarhed:
24 måneder i lukket og tæt pose
Kornstørrelse:
0-1 mm
Kalkstyrke:
NHL3,5
Anvendelsesområder
- Filtsning
- Fint reparationsarbejde på ældre ejendomme
- Slutpuds
- Trækning af gesimser
- Tyndpudsning
- Vandskuring
