Til mange fliseprojekter, om så det er i et køkken, bryggers, badeværelse eller udendørs, så er en fliseskærer ofte et uundværlig værktøj. Især når der skal tilpasses mange fliser, så kan en fliseskærer være oplagt at bruge. I dette sortiment finder du nogle af de bedste fliseskærere på markedet uanset om du er nybegynder eller professionel murer. Bemærk, at fliseskærerne i oversigten er opdelt efter skærelængderne: 0-50 cm, 50-100 cm, 100-160 cm og 160-330 cm. Desuden finder du en kategori til fliser med de lidt mere specielle skærelængder.
Når du, eller kunden, har besluttet sig for, at der skal startes et fliseprojekt, så skal der garanteres tilpasses en hel del fliser i løbet af projektet.
Det kan være, du skal lægge fliser rundt om et toilet, et badekar eller en væg, men det kan også være, at du skal have monteret gulvfliser i køkkenet eller dit bryggers. Uanset formålet, så starter projektet altid med hele fliser, som med stor sandsynlighed skal skæres, så de passer ind i helheden.
Her kan en god fliseskærer virkelig gøre en forskel. Med et godt, skarpt snit, der sikrer mindre spild opnår du ikke blot de flotteste resultater, du sparer også tid og penge.
Du kan bruge en fliseskærer til at skære i mange forskellige gulv- og vægmaterialer. Du kan blandt andet skære i: keramiske fliser, porcelænsfliser, klinker, marmor, granit, tagsten, belægningssten og mursten.
En fliseskærer er ikke bare et alsidigt værktøj, hvor du kan bruge det samme værktøj næsten uanset materialet, en fliseskærer gør det også lettere for dig, at klare selve tilpasningen af fliserne, fordi du ikke skal stoppe og skifte værktøj i tide og utide.
De fleste fliseskærere har også den fordel, at du kan indstille dem til den situation og den type flise, du har behov for at skære. Det giver fleksibilitet og frihed, for det betyder, at du kan mixe og matche mange forskellige typer af fliser til det projekt, du skal bruge en fliseskærer til.
Ved manuel skæring af fliser med en traditionel fliseskærer er det en klar fordel, at de ikke støver, så du kan bruge dem indendørs og undgå at få støv i hele huset. Samtidig sparer du en del tid på at stille den op, da de fleste fliseskærere ikke kræver en kompliceret og langsommelig proces at stille op. Modsat en vådskærer, behøver den manuelle fliseskærer hverken tilslutning af vand eller strøm, da det er dig selv, der bestemmer tempoet. Samtidig er en tør flise bare lettere at arbejde med, når det kommer til at tilpasse den.
INFO: Med en mauel fliseskærer kan du let skære i f.eks.: keramiske fliser, porcelænsfliser, glasfliser og mosaik.
Med en god kvalitets fliseskærer er det let at skære lige snit i skæve vinkler. Indstil blot anlægslandet i den korrekte vinkel til din opgave, så kan du lave dit lige snit fra kant til kant. Det er vigtigt at se efter at anlægslandet har en god støtte, så du opnår et lige snit og undgår skæve kanter, der gør det svært at lægge fliserne efterfølgende.
Tænk over hvornår og hvordan du har brug for en fliseskærer i din dagligdag. Skal du "kun" lægge 3 kvm. er det måske ikke nødvendigt at vælge den allerdyreste model, men skærer du mange fliser dagligt, måske som håndværker, så er det de små detaljer, der tæller. Kan den fliseskærer, du overvejer, klare at ridse og knække flisen i én bevægelse - eller skal der to arbejdsgange til? Hvad med skærehjulet, hvor let er det at udskifte, når det bliver sløvt? Har du et særligt behov, som fliseskæreren skal leve op til f.eks. at den skal kunne måle tykkelsen på flisen? Og hvor let er fliseskæreren at pakke ned, stille op og rykke rundt på undervejs? Det nytter ikke noget at have en kvalitets fliseskæremaskine, hvis den er besværlig at bruge, for så får du den ikke brugt. Omvendt betyder indpakning og transport knap så meget, hvis den skal stå permanent hjemme på værkstedet.
”Den manuelle fliseskærer er billig og god til at lave helt almindelige snit, hvis du for eksempel skal dele en flise. Den elektriske fliseskærer koster en del mere, men skal du for eksempel skære i hårdtbrændte klinker eller fliser i 45 graders vinkler, er det den elektriske fliseskærer, du skal bruge.”
Kort sagt er det altid en god ide, at overveje hvad dit behov er, når du står overfor køb af en ny eller din første fliseskærer.
Med vores brede erfaringer i murerfaget, anbefaler vi, at du vælger fliseskærere fra enten SIGMA, CARAT eller MONTOLIT. Det gør vi, fordi de er kendt for at producere kvalitetsværktøj, der opfylder selv den strengeste flisemurers krav til kvalitet og funktionalitet. Når du vælger en fliseskærer fra et af disse 3 brands, så får du en både praktisk, præcis og kompakt fliseskærer med lang holdbarhed og brede anvendelsesmuligheder. Desuden er det muligt at indstille de mest almindelige skærevinkler i grader udfra måleenheden i bunden, så du hurtigt og let kan komme i gang med opgaven.
Hvis du køber en mere professionel fliseskærer, køles den måske ned med vand. Så kaldes den en vådskærer. Flisen bliver rigtig varm, når du skærer i den, og for at undgå, at den tager skade, køles klingen ned med vand. En vådskærer er murerens valg, men prisen er også højere.
Har du brug for hjælp til at vælge den rigtige fliseskærer til dit projekt eller har du spørgsmål til vores sortiment af fliseskærere eller blot en god idé til et murer- eller fliseværktøj, som du ikke kan finde i vores webshop, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på telefonen 7260 6630, som er åben mandag-fredag kl. 8.00 - 17.00.